Vefumsjnarkerfi ecWeb / Content management system ecWeb 3.7.1 www.ecweb.is ecWeb vefumsjnarkerfi / ecWeb CMS E.C.Hugbnaur / E.C.Software Hallgrimur

NEWS

28. oktber 2008
HH's new novel, "10 r til a htta a drepa flk og byrja a vaska upp", will be published in Iceland in mid November. It tells the story of a hitman for the Croatian Mafia in NYC that is forced to flee the States and accidentally ends up in Iceland disguised as a Southern televangelist. It was written in English and Icelandic. The English version, "The Hitman's Guide to House Cleaning", is being presented by Andrew Nurnberg Associates in London.
18. jn 2008
Benteli Verlag in Bern has just published Tobias Wenzel's and Carolin Seeliger's great collection of writers "im Selbstgesprch" - photographs of seventy seven international writers accompanied by a question they ask themselves, along with the answer. Among the authors participating are Umberto Eco, Isabel Allende, DBC Pierre, Imre Krtesz, Paul Auster, Jonathan Franzen, Mario Vargas Llosa and Zadie Smith. Two Icelandic authors are included: HH and Sjn.

ART

PAINTINGS:
1983-1996

PAINTINGS:
1997-2003

2000 2001 2002
2003 2004 2005
2006 2007

Frttir

04. nvember 2007 | 13:01

Kunsten at vre islnding

Eller hvordan man opfrer sig, nr man ved, man er bedst, men andre ikke ved det

Publiceret i Weekendavisen 2 november 2026

Det hyppigste sprgsml, man som udlndig prsenteres for i Island, er: Hvad synes du om Island? Det er, fordi vi ikke selv er sikre p det. Vi vil hre andres mening.

Grunden kan vre, at vi lige er get i land. Vi har kun vret i Island i tusind r. Videnskaben siger, at landet kun er 16 millioner r gammelt. Mske skal vi hellere sprge vores land: Hvad synes du om os? Somme tider har vi p fornemmelsen, at det ikke synes om os. En morgen vgner vi op og opdager, at vores hus er omgivet af frisk lava. Dagen efter er klderen fuld af vand, eller taget er fljet af. I julen kan det vre lige s varmt som p De Kanariske er, men det kan ogs sne p sankthansaften. Det afgrende ved Island er, at MAN ALDRIG KAN VRE SIKKER P NOGET. Man ved aldrig, hvad der vil ske. Man kan vgne op til den dejligste morgen eller blive sprret inde hele weekenden af bidende kold snestorm. Det er ligesom at leve sammen med en bindegal alkoholiker. Den ene dag er man ved at d af grin sammen med ham, dagen efter bliver man slet til plukfisk.

Derfor er vi blevet meget tolerante. Tolerante bde over for vores land og over for bindegale alkoholikere. Ved hver eneste familiesammenkomst eller fest er der en dddrukken person til stede, som vakler rundt og generer gsterne ved alle bordene, men som man forsger at ignorere. Din mor er en mgklling. Jeg har aldrig kunnet fordrage hende og hendes prtentioner! brler han ad et dru offer, som njes med at nikke: Ja, jeg ved godt, hun kan vre lidt besvrlig en gang imellem. Vi fr aldrig den slags personer smidt ud, men venter stille og roligt, til de er frdige med at forbande hele familien. Vi har endda en sproglig vending for det. Vi "venter tingene ud. Vi venter, til stormen har blst sig ud.

Vi lever i et s vanskeligt land, at vi er blevet vilde med vanskelige personer. Vi elsker dem. Vi har en hel litterr genre, der ikke handler om andet. Det er sagaerne. Man kan godt anskue dem som mestervrker fra middelalderen, men sdan set er det bare historier om besvrlige mnd og umulige kvinder. Heltene er alle sammen seriemordere i stor stil, massemordere med talent for at skrive vers, og deres koner er flelseskolde harper.

Vores yndlingshistorie handler om helten, der kommer ridende hjem, temmelig trt efter en lang dags myrderier, og mder en trt arbejder, der ligger og hviler sig i grsset. Vor helt kan ikke modst fristelsen, og af gammel vane tager han ksen frem og hugger hovedet af arbejderen. Da han bagefter bliver spurgt, hvorfor han gjorde det, siger han:

Jeg kunne ikke lade vre. Han var et godt hug.

Alle vores yndlingsbger handler om besvrlige mnd. Tnk bare p Frie mnd af Halldor Laxness, Universets engle af Einar Mar Gudmundsson eller min egen 101 Reykjavik. Det er romaner, der handler om umulige mnd. Den frste er en landmand, der er villig til at ofre sine brn for frenes skyld. Den anden er en digter, der bliver vanvittig, da hans kreste smider ham ud, og tager livet af sig selv. Den tredje er en hbls drivert, der gr i seng med sin mors veninde og gr hende gravid.

Alligevel elsker vi den slags mnd. Vi elsker at hade dem.

Sdan har vi det ogs med vores land. Vi bde elsker og hader det.

Vi hader, at det er s koldt, men vi elsker, at det aldrig bliver for varmt. Vi hader, at der bor s f mennesker heroppe, men elsker at der ikke bor ret mange. Vi hader de mrke vinterdage, men elsker de lyse sommerntter. Vi hader de hje priser, men elsker at bruge penge. Vi hader stormen, men elsker den friske luft. Vi hader, at Reykjavik er s lille, men elsker at det er s nemt at komme rundt i den. Vi hader, at her ikke er nogen trer, men elsker den uhindrede udsigt. Vi hader at vre s langt vk fra resten af verden, men elsker at krige og terrorangreb foregr fjernt fra os.

Vi hader endda navnet Island. Det lyder s koldt. Men vi elsker ogs navnet Island. Det lyder s cool.

Island er et umuligt land. Men det er muligt at bo her. Eller nsten. Det gr os rastlse. Det islandske folk er rastlst. Vi er aldrig helt sikre p, om vi vil blive her eller ej. Efter tusind rs forlb spekulerer vi stadig p, om vi nu ogs gjorde det rigtige, da vi slog os ned her.

ISLAND blev befolket af nordmnd, stolte, stdige folk, der flygtede fra en konge, som udskrev for hje skatter, i tiden omkring 870. Men de frste indvandrere slog sig ikke ned. De var altid p farten. De tog til Grnland, fandt Amerika, invaderede Frankrig, tog p erobringstogter til Irland og sejlede hele vejen til Kiev og Istanbul. Men de bevarede deres hjem i Island. Deroppe behvede de ikke at betale skat. Der var ingen konge. Island var en skattefri zone lidt ligesom en lufthavn.

Nu om dage flygter islndinge i gennemsnit fra Island fire gange om ret. Vi er stadig rastlse. Vi elsker at rejse ud, og vi elsker at komme hjem igen. Vores sande hjem er lufthavnen. Og ordet skattefri har stadig en magisk klang for de fleste islndinge.

Da jeg voksede op i tresserne og halvfjerdserne, var jeg overbevist om, at skattefrihed var som at vre i himlen. Det var sdan, andre mennesker talte om det. Det vigtigste ved at rejse udenlands var ikke at se Empire State Building eller Big Ben. Det var at kbe ind i lufthavnen. (Og s selvflgelig at drikke sig fuld i flyet. Det var for vrigt en dobbelt fornjelse: at fejre flugten fra helvede med et glas vodka, som var nsten gratis.) Det eneste problem var, at man var ndt til at kbe gaver til hele familien, nr man var i lufthavnen. Mine forldre rejste ikke ret meget, men hver gang en onkel eller niece havde vret udenlands, havde de gaver med hjem: skattefri cognac og Mackintosh Quality Street. En dse Mackintosh var ethvert hjems stolthed. Det svarede til at have en jacuzzi nu om dage.

I den uskyldige fortid troede vi, at stewardesser var en slags prstinder. De kom jo i himlen seks gange om ugen.

Vi har bevaret denne tradition gennem rene. Selv om vi nu rejser ti gange s meget og har ti gange s mange penge og kan kbe Macintosh Quality Street i alle butikker i Reykjavik, kan man stadig se folk komme lbende ud af flyet og gennem terminalen med vikingeagtig gld i blikket. Det er et afskyeligt syn at se rige mennesker spare penge, som om det gjaldt livet.

Vi har et stort behov for varer. Et behov for at eje de sidste nye varer. Det skyldes, at vi ikke ejede noget i rhundreder og befinder os s langt vk fra resten af verden, at vi er bange for at sakke agterud. Den konstante frygt for at sakke agterud har tvunget os til altid at vre foran.

Da jeg var dreng, fik vi at vide, at man i USA kunne f noget, der hed Coca Cola. De drak Coke derovre. Vi besluttede at gre liges. Bare meget mere. Det tog os kun ti r at sl amerikanerne p hjemmebane. Og vi er stadig i fuld gang. Vi drikker mere Coca Cola end amerikanerne og spiser flere hamburgere. Vi spiser flere pizzaer end italienerne og drikker ogs mere cafe latte. Vi har flere computere end japanerne. Flere mobiltelefoner end finnerne. Vi kber flere bger end nordmndene. Vi bruger internettet mere end folk i Hongkong. Vi lever lngere end georgierne. Vores kvinder er smukkere end i Venezuela. Af den grund har vi mere sex end franskmndene. Vi holder lngere fester end spanierne. Og vi synger mere end svenskerne.

De eneste, vi ikke kan sl, er russerne. Vi vil aldrig kunne drikke lige s meget, fryse liges meget, eller vre lige s ulykkelige og korrupte som russerne. Derfor har vi dybest set stor respekt for dem. De er mere islandske end vi er. De holder den nordiske livsfrelse i hvd. De sidder stadig dddrukne udenfor i sibiriske snestorme og spiller skak.

Det var sdan, vi engang opfattede os selv. Islndinge drikker meget, siger aldrig noget, fryser aldrig og spiller altid skak. Denne opfattelse forsvandt ned i nationalsjlens klder, s snart vi begyndte at sl alle andre p alle omrder. Nu gr vores selvopfattelse ud p, at vi er de bedste i verden. Det mindste land i verden er nummer et p alle omrder, der er omfattet af Guinness Rekordbog. Flest biler pr. husstand. Flest computere pr. husstand. Flest forfattere pr. husstand. Det glder p alle omrder. Vi er de bedste.

Problemet er bare, at ingen ved det. Vi er hemmelige verdensmestre. Tiger Woods uden publikum.

Vi vidste det faktisk ikke engang selv. Vi var lnge om at regne det ud. Til at begynde med troede vi ikke p det. Vi bortforklarede det. Det tller ikke rigtigt. Det er kun fordi vi et lille land. S begyndte vi at tnke over det: Er det fordi vi er s f, at det er nemmere for os at leve lngere end andre mennesker? Det er jo noget sludder. Det svarer til at pst, at det er nemmere at blive solbrndt sammen med seks hundrede andre mennesker end alene. Nr man er f, er det endnu svrere at vre de bedste. Fodbold er et eksempel. Hvis antallet af spillere p landsholdet blev bestemt af befolkningens strrelse, ville en fodboldkamp mellem Island og for eksempel England tage sig helt anderledes ud. England ville stille med 11 spillere, men vi ville have lov til at mde op med 1572 spillere p banen. Men det er naturligvis de store lande, der faststter reglerne. Det er altid elleve mod elleve, uanset hvor stort et land man kommer fra. Vi er henvist til altid at tabe i fodbold. I al evighed. Men vi kan til gengld vre de bedste til alt andet.

Vi har langsomt vnnet os til det. Vi er faktisk begyndt at tro p, at vi nu ogs er de bedste. Det gode gamle mindrevrdskompleks er ved at forsvinde. Vi har fet storhedsvanvid (og er blevet nsten ulidelige). Resultatet er, at det gr strygende p alle omrder, fra kunst til videnskab og fra videnskab til erhvervsliv.

Vi har altid ment, at vi er et kunstnerisk folkefrd. Vi er alle sammen forfattere og digtere. De fleste af os er temmelig kloge, selv om vi mske ikke ligefrem er videnskabsmnd. Vi har mange gamle historier, der minder om historien om den enlige bondemand, der opdagede relativitetsteorien halvtreds r fr Einstein, men mistede den i en snestorm.

VI har til gengld aldrig troet, at vi var gode forretningsmnd. Det skyldes, at der indtil for forholdsvis nylig slet ikke var noget forretningsliv i Island. Det srgede danskerne for, vores elskede konger og herskere gennem flere rhundreder. De var de eneste, der havde lov til at drive forretning i vores land. Det eneste, vi havde lov til, var at hade dem. Det gjorde vi ogs. Da forbudet omsider blev hvet, og vores landsmnd fik lov til at drive forretning, overfrte vi hadet til dem. Man kunne aldrig stole p en handlende. Han tjente penge p vores arbejde. Vi sled og slbte ret rundt for at brdfde familien, og hvad gjorde kbmanden? Han stod bag disken, solgte mel og korn og fyldte lommerne med vores penge. Vi indfrte strenge regulativer, der indskrnkede kbmndenes frihed s meget som muligt. Hver eneste forretning og investering skulle godkendes af bureaukrater. Det 20. rhundrede i Island var en periode med statsdrevet kapitalisme, hvor landets rigeste mnd var de heldige slyngler, der fik tilladelse til at importere Smirnoff-vodka, Viceroy-cigaretter og Colgate-tandpasta. De tjente formuer uden at lfte en finger. Det eneste, de behvede at gre, var at kre varerne fra lufthavnen ind til butikkerne.

Frst i lbet af de sidste ti r har vi fet rigtige islandske forretningsmnd, der tjener penge ved at f gode ideer og fre dem ud i livet. Vores aktiemarked er ti r gammelt. Vi har ikke den store erfaring. Men vi har masser af energi. Vi er som tirige, og hvad gr man i den alder? Hvad nsker man sig? Man har lyst til at spise en masse slik, kbe legetj for alle pengene og kre i hurtige biler. Det er netop det, vi gr. I de senere r har lederen af den islandske ekspansion, Baugur Group, opkbt legetjsbutikken Hamleys og slikproducenten Julian Graves, og sidste r tog den administrerende direktr del i rallyet Gumball 3000.

Men vi gr mere endnu. Som det m vre get op for danskerne, har islndinge travlt med at kbe alle Kbenhavns butikker. Det er hvnen for alle de r, hvor der var dansk monopol p islandsk jord. (Vi helmer ikke, fr vi har islandsk monopol i Danmark.)

I London bliver de moderne vikinger kaldt Buykings. De kber og kber. De kber aktier og forretninger. Der er tilsyneladende intet, der kan standse dem. Vi forstr det knap nok selv. Lige nu er der over 100.000 ansatte i islandsk ejede selskaber over hele verden, dog flest i Storbritannien. Den samlede arbejdsstyrke i Island er p 160.000 mennesker. Verdens mindste land er ved at opbygge verdens mindste imperium.

Den islandske ekspansion er for det meste koncentreret om Danmark og Storbritannien. Danmark af indlysende historiske rsager, og Storbritannien fordi vi har et psykologisk overtag i forhold til briterne. Selv om der ikke findes nogen islandsk hr, har vi aldrig tabt en krig til briterne. I forrige rhundrede slog vi verdens nststrste flde ved hjlp af to redningsbde og snuhed. Og n ting til: vi fandt Amerika. De mistede det.

Somme tider kan vores storhedsvanvid vre temmelig absurd. Vores udenrigstjeneste er nsten lige s stor som vores sundhedssektor. Vi er det eneste land i Europa bortset fra Storbritannien, der har forsgt at oprette sit eget CNN-lignende nyheds-tv, 24/7 (det holdt kun et halvt r). Og hvert eneste r tror vi p, at vi vinder Melodi Grand Prixet.

Selvforherligelsen kan dog ogs give usdvanlige resultater. I en by p strrelse med Alicante eller Karlsruhe har vi to internationale flyselskaber, fire internationale banker, to internationale popstjerner, en international fodboldstjerne, tre indehavere af Miss World-titlen og producerer et af verdens strste tv-programmer for brn.

SOMME tider er det bedre at vre den mindste end den nststrste. Det er bedre at vre David end at vre Goliats lillebror. Desuden er det bedre at vre lille end stor i den moderne verden. Ingen vil have en stor I-pod. Vores ringe strrelse er blevet en styrke. Island er s lille, at ingen forventer store bedrifter af det. Det er en fordel for islndingene. Lidenheden er vores drivkraft. Fordi vi er et stolt folkefrd.

Forestillingen om at man kan se ned p sit eget land den overdrevne selvforagt, man somme tider stder p i gamle europiske lande som Frankrig eller Italien er fuldstndig utnkelig i Island. For os er alt, hvad der har med Island at gre, nrmest helligt. Vi drikker vievand af vandhanen. Laxness romaner er hellige skrifter. Vi holder lovtaler for fugle, som franskmndene spiser til middag. Vi tr ikke engang spise den bedste fisk i havet, vores strste nationalskat, torsken. Vi tr knap nok synge vores nationalsang, s hellig er den. Vi njes med at rejse os op p stadionet og str med hnden p hjertet og lytter til den. Da den britiske popstjerne Robbie Williams efter et kort besg udtalte, at han ikke brd sig om Island, blev han udnvnt til Islands strste fjende. Man m godt hade statsministeren eller prsidenten, men man smider aldrig rdne tomater efter dem, og hvis man tilfldigt mder dem p gaden i en fremmed by, standser man op, giver dem hnden og taler lidt med dem. De er jo trods alt islndinge ligesom n selv og det er en sjlden egenskab.

Islndinge er stolte, rastlse og parat til hvad som helst. Det er deres land ogs. Man ved aldrig, hvad der kan ske med Island. Og nr man er sammen med islndinge, kan man vre sikker p, at der sker noget.
 
Oversat af Claus Bech


BOOKS

Hella
etta er allt a koma
101 Reykjavk

Ljmli
Skldantt
Hfundur slands

Rme og Jla
Hr. Alheimur
Rokland

Best of Grim


The Kodak Moments




The Boston Papers